Behandling af personoplysninger

Som dataansvarlig er jeg i forbindelse med psykologisk behandling forpligtet til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig/dit barn, jfr. Psykologloven og Bekendtgørelse om ordnede optegnelser for psykologer.

Indsamling af personoplysninger 

Jeg indsamler oplysninger om dig ved, at du selv afgiver personoplysninger via telefon, gennem mail/sms eller ved fysisk samtale.

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

  • navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer mv.
  • CPR nummer 
  • familierelationer, job mv.
  • følsomme oplysninger: helbredsoplysninger

Formål

  • Jeg indsamler og bruger dine personoplysninger for at kunne give dig /dit barn den bedst mulige behandling. Desuden bruger jeg dem til afregningsformål, dokumentation og overholdelse af gældende lovkrav.
  • Personoplysningerne behandles sikkert og i overensstemmelse med lov om psykologer og bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser (LBK nr. 1534 af 01.07.2021; BEK nr. 567 af 19.05.207).

Behandling af personoplysninger

  • Jeg skriver journal, fordi jeg er forpligtet til at føre ordnede optegnelser over mine forløb
  • Jeg har tavshedspligt, og det er kun mig, der har adgang til din journal 
  • Du kan altid anmode om aktindsigt i din journal
  • Jeg kan give oplysninger videre til andre forudsat, at du giver dit samtykke til det
  • Jeg kan modtage oplysninger fra og kontakte trediepart, hvis du giver tilladelse til det
  • Din journal bliver opbevaret forsvarligt efter gældende retningslinjer
  • 5 år efter sidste samtale bliver journalen destrueret
  • Der kan opstå tilfælde, hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag. Oplysningerne vil i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles af mine databehandlere på vegne af mig. 

Mine databehandlere er p.t.

  • Proton Mail, krypteret mailtjeneste
  • Sygesikringen Danmark
  • E-conomics by Visma

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, jeg behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte mig.